100% merinould – pris 1.635,-
Model Allison kan også fåes med helt ribstrikkede eller med glatstrikkede ærmer.

“… og det skete i de dage…” at min højt elskede lillebror Arnt, efter mange forsøg, fandt sig en kæreste. Med rødt hår, udstrakte arme og et fantastisk smil, flyttede hun ind i mit barndomshjem (og have) og tog imod mine børn og min familie og os alle, med favnen fuld af blomster og mad og gæstfrihed og nyredte senge med en lille blomst og en chokolade. What’s not to like!

En jul havde jeg lavet en model Aagot til hende, men hun ville kun have overdelen. Derfor denne model Allison, opkaldt efter min lillebrors skønne, smukke og lidt skøre kæreste.

Hun er blevet limen i vores familie, og du kan selv se på instagram (Mrs.happiator) hvor skøn hun er. Hvis du ikke bliver glad i låget af det, må du gå en runde med dig selv!
Og til min lillebror vil jeg bare sige: Godt gået!

Kontakt